Odense – Legens by

Kommunen leger

Skrevet: 3. september 2009 15:41 af Ulf. Kategoriseret: Udenfor nummer

Selv om visionen “at lege er at leve” er tænkt som hele byens vision, er der opstået i kommunalt regi. Hvordan ser det så ud med kommunen som en legende arbejdsplads – tager man sin egen medicin?

Vi har spurgt rundt omkring i de forskellige forvaltninger – er der noget leg at finde?

Historien om de sjove kontormøder

Engang for nogen tid siden havde Arbejdsmiljø nogle sjove kontormøder
- det hændte sågar at vi grinte sammen

Det var dengang vi havde noget der blev kaldt  “icebreaker”

Forud for dette var der nogen der ytrede sig om at de syntes kontormøderne kunne være lidt drøje at komme igennem
der var ofte megen information om mange emner – og det kunne være svært at “holde til”

Et lyst hoved – og dem var der mange af rundt om bordet – fik ideen med at indføre lidt leg til kontormøderne
Måske var det fordi Odenses vision er “at lege er at leve” – det er ganske muligt

Fremover skulle hver medarbejder på skift  finde på et lille sjovt indslag
Dette skulle give mødedeltagerne ekstra energi
Den lille leg blev kaldt for icebreakeren – og foregik midt i mødet

Det var rigtig sjovt og foregik under stor morskab
Vi lavede de små lege på 5 – 10 minutter – ja det var alt

Vi  tegnede os selv og pustede til små bolde på bordet
vi har sågar mediteret med en lille rosin i vor hånd
Mange sjove aktiviteter blev det til hen over tiden

Men ak – en dag for nogen tid siden forstummede al latter
Med en stump-øvelse blev der givet alt for mange hårde bump
et par underboer blev så ganske forskrækkede – det er  sjældent set mage

Desværre betød dette at ingen længere havde lyst til at lege
så icebreakeren blev for en stund lagt på hylden
Arbejdsmiljøs kontormøder var nu som alle andres kontormøder

Men AT LEGE ER AT LEVE  det er vores vision
så at genindføre icebreakers – det er min mission
lad os påny være kreative og lege på møder
vi må blot være stille så vi ikke de andre støder

Kan denne lille historie bidrage til at gøre hverdagen mindre trist
så vil jeg være rigtig glad – og det er ganske vist !
(Susanne Brolykke Grønning, arbejdsmiljø)

Det dansende rådhus:

Det var laaaaaaaaaaanng torsdag på Rådhuset – det er sommer og varmt. Vi trænger egentligt ikke til motion, synes vi da selv, vi er alle 3 i god form – måske fordi vi dyrker motion – og det er varmt.

Men vi har siddet der bag skærmen hele dagen og kaffetrængen melder sig – det er pausetid. Vi samles om vores lille bord og snakker om dagen der er gået og hvad vi skal lave i week-enden. Vi taler om gode historier og motion – at leve er at lege  eller er det nu omvendt???

Så tager den altså fat i os alligevel – motionen altså – danselysten melder sig, som den har meldt sig i eventyrhaven hele sommeren – her vil vi altså gerne være med. Vi finder musik på pc’en og hvad ligger godt i benene – en rigtig god dans – vi er 3 og hvad gør 3 når den ene ikke vil sidde over – det er jo ikke nødvendigt at varme bænke i det dejlige vejr. Jo heldigvis er
line-dansen opfundet.

Det varer ikke længe før 4. sal på Rådhuset vibrerer af musik og glade toner – vi swinger os på line og måske også lidt udenfor – men vi hygger os – og hvem ved, måske gentager vi successen en anden torsdag :=)
(Pia Juul Nutzhorn)

Et hovedudvalg i forandring:

Der var møde dagen før i Hovedudvalget. Vi vil gerne ud over den formelle måde, mødet kører på.

Fokus var på, hvordan vi kan sætte en helt anden dagsorden for den måde, vi arbejder på.

Hvordan kan vi oversætte legen til den måde vi gerne vil arbejde på? Vi arbejdede med to yder-poler i form af ”den sorte gryde” og ”den grønne gren”. Der var en følelse af ærlighed i rummet. Det, der betyder noget for et Hovedudvalg og et medudvalg er, at det giver merværdi for medarbejderne. Ellers kan vi godt pakke sammen.

Næste handling: Vi aflyser mødet med Økonomiudvalget. I stedet for referat laver vi videoklip fra næste møde og fortæller om, hvad det er, vi gerne vil arbejde ud fra.
(Jørgen Clausen, stadsdirektør)

Fra horehus til Playhouse

Kodeordene for historien er humor, tålmodighed og udfordring.

Vi har en ide om at vise visionen i Odense i en bygning på 300 m2. og tanken var, at vi ville kalde det for Playhouse. En dag googlede en af vores kolleger i Visit Odense ordet playhouse og kom frem til, at det altså også er navnet på en amerikansk escortservice.
(Claus Kock, Eventhouse)

Vi løftede i flok

Jeg arbejder i nyt kontor. Vores arbejdsopgaver er planlægning og almene boliger. Det kræver andre måder at tænke på. Derfor denne fortælling:

Der var en gang en lille kedelig forstad, der hed Skt. Klemens. De havde ikke meget med hinanden at gøre. Opfattelsen var, at dem, der boede i det sociale boligområder var nogle tyve og røvere.

Men så en dag tog kongen ud og spurgte: ”Hvordan har I det egentlig med hinanden?”

En dame fra det boligsociale område sagde: ”Vi ved godt, at de andre ikke kan lide os.”

Så blev der meget stille, men så begyndte snakken. For hvad kan vi egentlig gøre i fællesskab? Nu er der en gruppe i Skt. Klemens, som samarbejder om at finde ud af, hvordan alle kommer ud af det med hinanden på en god måde.
(Jannek Nyrop, planchef)

Fra Røvhul til smørhul

Der var en gang en 10-12-årig dreng, som er voksede op i Odense. Han bragte varer ud på en Long John og kørte derfor rundt forskellige steder i Odense. Det var rigtig kringlet at komme ud til Skibhuskvarteret, fordi der ikke var nogen Thomas B. Thrigesgade. Så flyttede drengen til Århus og da han kom tilbage til Odense i slutningen af 80´erne, var der nogle fremsynede byplanlæggere, som havde lavet en ny vej, som virkelig kunne få trafikken ind og ud. Lidt efter lidt ændrede synet på vejen ændrede sig. Nu var det en skændsel. Nu skal den igen omlægges til at være Odenses smørhul. Hver tid har sine forudsætninger. En gang var det et fremskridt. Nu, hvor vi er i vor tid, er det det ikke længere. Vi har andre forudsætninger så vi er nødt til at skabe nye fremskridt.
(Leif Hansen)

Forståelse og erkendelse

Historien handler om, hvordan det er at være i en organisation, hvor ingen kender hinanden. Der er to scener i historien: Den første er et mødelokale på et hotel i Hamborg. Der sidder syv mennesker, som taler om hvad vi nu skal bruge tiden på, nu hvor vi skal lære hinanden at kende. Vi ved godt, at der er en vision, men hvad vil vi gerne være kendt for? Hvad vil vi gerne huskes for? Der kom en masse udsagn frem fra folk, som gerne vil være skøre, skæve mm. Og faktisk passede en masse af vores udsagn med visionen.

Anden scene. Vi sidder i vores nye kontor sammen med Jørgen Clausen og siger, at vi skal ha’ en vision. Men Jørgen siger, at vi har en vision. Ja ja den kender vi jo godt. At lege er at leve. Ja men der er jo mere end det, siger Jørgen så. Vi når frem til en erkendelse af, at det vi har brug for er en fortælling med afsæt i visionen. ikke en ny vision, for den har vi allerede.

Konklusion: Individuel erkendelse og dialog er vejen frem.
(Peer Rexen, City Design Odense)

Hvordan ser det ud på din arbejdsplads – kommunal eller privat – kan I finde ud af at lege?