Breast, Art & Fashion – byd på kunst, gallakjole og flamingo

Skrevet: 30. oktober 2009 15:23 af Ulf. Kategoriseret: Udenfor nummer

Hjælp os med at samle flere penge ind til ”Støt Brysterne” og få original kunst, couture eller pink flamingo igen.

Unikt kunstværk
skabt specielt til arrangementet af kunstner Hans Chr. Nielsen. Maleriet er inspireret af kærlighed, brystkræft, pink og universet.

Maleri

Byd på auktionen på Lauritz.com

Gallakjole fra John Frantsen Couture

Kjolen er skræddersyet i silke og med rhinsten påsyet i hånden. Kjolen er størrelse 36-38 og bliver personligt tilrettet til køberen af John Frantsen.

Pink kjole

Byd på kjolen hos Lauritz.com

Lækker, naturtro flamingo

Pift stuen op med en flot, pink flamingomodel, som har været brugt i Go Pink kampagnen til at markere åbningen af Zoos nye volière til flamingoer.

Pink flamingo

Byd på flamingoen på lauritz.com

Om modeshowet

Torsdag den 29. oktober viste Odense, at byen sagtens kan være med, når det handler om mode med mening. First Hotel Grand nemlig hus til et kæmpe modeshow krydret med kunst, pink lækkerier og vaskeægte goodiebags.

Showet har samlet over kr. 15.000,- ind, som går direkte til ”Støt Brysterne”-kampagnen og doneres i forbindelse med Gallashow på TV3 d. 31.10.

Deltagerne oplevede tøj fra Sabbat, Dr.Adams, Magasin, undertøj fra Tryde Andrè og undertøj til brystopererede fra Sahva Care, strikkede huer fra Tante Grøn, hovedbeklædning til kræftramte kvinder fra Luna Hvid, pink history fra Tidens Samling, et brag af en gallakjole fra John Frantsen Couture, Hår fra Østergaard Coiffure. Samt en kunstudstilling inspireret af bryster, mode og pink lavet af kunster Hans Chr. Nielsen, Marollen. Buffet og vin fra First Hotel Grand.

modeshow2 modeshow3 modeshow4 modeshow9 modeshow10 modeshow13 modeshow14 modeshow15 modeshow35 modeshow17

”Støt Brysterne” er en kampagne, som Kræftens Bekæmpelse står bag, og som skal skabe opmærksomhed og støtte i kampen mod brystkræft.

”Breast, Art & Fashion” er en del af Go Pink kampagnen, som i efteråret har sat fokus på leg, liv og oplevelser i Odense. Læs mere på www.visitodense.com.

For mere information:

Breast, Art & Fashion, projektleder Sine Larsen, 30 89 75 17, sil@odense.dk

Go Pink kampagnen, projektleder Rune Bager, 65 51 11 26, rb@odense.dk