Odense inviterer til H.C. Andersens fødelsdag
Odense fejrer H.C. Andersens 205-års fødselsdag med aktiviteter for små og store over 2 dage. På selve fødelsdagen den 2. april er der traditionen tro kransenedlæggelse ved statuen i Eventyrhaven og her uddeles HCA-fondens legat til flittige skolelever.
Lørdag den 3. april åbner børnekulturhuset Fyrtøjet op for et brag af en legedag. Under navnet HCA-leger vil der være aktiviteter både inde og ude for børn og deres forældre:
- Se dukkefilm “Klods Hans” kl. 11 og 13
- Bliv eventyrsminket og klæd dig ud i Det Magiske Klædeskab
- Lav papirklip og eventyrmalerier i Atelieret
- Lav HCA skrotfigurer sammen med Viola’s Værksted
- Gå på opdagelse i Lille Virgils hus
- Stil op til fotografering og download dit billede på legensby.dk
Der er dermed rig mulighed for at blive sminket og klædt ud, ligesom man kan udfordre hinanden i et spil stangetnnis eller riderræs i sæbekassebiler. Hvis vejret holder, serveres den store fødselsdagskage i Lotzes Have.
Udover fødelsdagskage, så byder dagen også på musik ved Brandts. Her lægger undergrundsbandet “I Sing the Body Electric” ud med deres elektroniske rockmusik. Klokken 15 rocker bandet “We defeated the Jedi Knights”, efterfulgt af bandet “Gunn” som performer kl. 16.
Se tiderne for dagene her:
Fredag d. 2 april:
Kransenedlæggelse i eventyrhaven kl. 9 (Gratis entré)
Legater til flittige skolelever i H.C. Andersens Hus kl. 13 (Gratis entré)
Lørdag d. 3 april:
HCA-rocker ved Amfiscenen ved Brandts fra kl. 14-17 (Gratis entré)
HCA-leger på Fyrtøjet fra kl. 10-17 (Gratis entré)
H.C. Andersen prisoverrækkelse i Koncerthuset kl. 15 (Entré)