Klima
Lev livet – også for klimaets skyld
Odense er blevet udvalgt til verdensudstillingen i Shanghai som et foregangseksempel på bæredygtig byudvikling. Det skyldes den målrettede indsats for at styrke byens cykelkultur. Kunsten er at gøre cyklen til et transportvalg, der giver livskvalitet.
På tur med de gamle venner
Det er ikke cykelstierne, der skaber en cykelby. Og det er ikke alene tanken om klimaet, der kan få folk til at tage den tohjulede. Det skal være en god oplevelse at cykle og en del af en sund livsstil. Et godt eksempel er cykelprojekt for ældre, hvor en række ældre odenseanere inviterer andre ældre på cykelture i byen. Cyklen er den ideelle måde at være sammen på, mens man får motion.