Forskning

Sæt sandhederne på spil

Ny viden finder man i mellemrummene mellem de ting, man allerede ved. Man skal turde lege med sandhederne og bryde grænserne mellem disciplinerne. I Odense er fagene samlet på ét campus, så der er alle muligheder for at sætte sandhederne på spil.

Når forskere og kunstnere mødes

Hvad har stamcelleforskning at gøre med elektronisk kompositionsmusik? Umiddelbart ikke meget, men på Center for Kunst og Videnskab er der plads til, at forskere og kunstnere kan mødes for at skabe nye perspektiver på virkeligheden. Senest har mødet mellem stamcelleforskere og komponister givet stamcelleforskerne ny viden om cellernes deling, fordi det er lykkedes at oversætte processerne i cellernes verden til lyd. Den slags projekter kræver, at der er højt til loftet. Det er der på Center for Kunst og Videnskab.