Vær med!
Kina i Odense kampagnen skal være mangfoldig og vidtfavnende ligesom landet selv – fra den stolte kulturarv til det fremadstormende hypermoderne Kina. Derfor er vi interesserede i at få så mange forskellige idéer, forslag og bidrag som muligt.
Vi vil derfor gerne opfordre jer til at engagere jer i Kina-kampagnen – med idéer, aktiviteter, begivenheder mm.
Muligheder for at deltage
- Hvis du/I har en begivenhed eller aktivitet, som med fordel kan få en ”kinesisk” vinkel.
- Hvis du har en idé til en kinesisk inspireret aktivitet, som du / I gerne vil stå for eller være med til at arrangere.
- Hvis du interesseret i at være sponsor eller på anden vis støtte op om kampagnen.
- Hvis du gerne vil engagere dig som frivillig i en aktivitet, der planlægges.
- Hvis du har viden eller kontakter, der kan være relevante for kampagnen.
Er du nysgerrig og vil du gerne vide mere, kan du kontakte:
Projektleder, Udvikling Odense, Rune Bager på rb@odense.dk / 30 71 80 94
Fælles kommunikation og markedsføring
Der stilles et fælles grafisk udtryk og layout til rådighed. Dette vil være muligt at inkorporere i jeres eget markedsføringsmateriale. Der vil desuden blive lavet en overordnet markedsføringskampagne – med program, annoncer, plakater osv.
Vi håber, du/I har lyst til at lege med, når Odense bliver ”kinesisk”.