Arrangementer om leg og innovation
Kreative Kicks
Har du brug for inspiration og metoder til udvikle din virksomhed eller din organisation? Så er der hjælp at hente i en række workshops og seminarer, der introducerer til nye værktøjer og koncepter, der alle tager afsæt i legen. Kom til Kreative Kicks med Odense Let’s Play m.fl.
LEGO Serious Play hjælper med at skære ned på møderne med 50 %
15. marts kl. 13 – 17 på Stjerneskibet, Havnegade 29, 5000 Odense C
Med LEGO SERIOUS PLAY (LSP) er en faciliteret kommunikation-, problemløsnings- og idégeneringsmetode, som kan levere kortere og mere effektive møder. De enkle retningslinier og brugen af LEGO-klodser gør LSP-mødestilen til en sand ’hands-on’ oplevelse! Mød Robert Rasmussen og bliv klogere på de små klodser!
Tilmelding: Tilmelding nødvendigt senest 1. marts 2010 til apn@odense.dk
Pris: 225kr. + moms.
“Legen som bybrand” af Søren Askegaard
Indlæg af Søren Askegaard, professor i markedsføring og forbrugeradfærd.
Leg er noget, man bør tage meget alvorligt. Kulturhistorikeren Johan Huizinga argumenterede i sin bog Homo Ludens for, at legen er det, der først og fremmest kendetegner og former mennesket som menneske
Odense Kommune har gennem den seneste tid arbejdet på at udvikle og implementere et nyt bybrand, som er bygget op omkring begrebet ”leg”. Med en slet skjult henvisning til et berømt bysbarn, den nok så bekendte eventyrdigter, arbejder man med bybrandet under sloganet ”At lege er at leve”.
Denne lille sentens på en række sprog fra hele verden er noget af det første, der møder én, når man ankommer på banegårdscenteret i Odense og skal til at entre byen. Men legen optræder ikke kun som slogan. Den er implementeret i en række sammenhænge, i første omgang mest i forbindelse med forskellige former for fysisk aktivitet og udfoldelse, samt opfordring til kreativitet, innovation og ”tænkning på tværs” i en række institutionelle og erhvervsmæssige sammenhænge (jf. www.legensby.dk).
Men er det nu en god idé at bygge en hel bys image op baseret på noget så flygtigt og ”useriøst” som leg? En ting er, at der skal være gode muligheder for at lege for såvel børn som voksne, men det er jo langt fra det samme som at lade legen være det gennemgående element i en kommunal institutionel sammenhæng.
Når der er tale om for eksempel alvorlige sociale problemer, så skal der vel ikke leges – så skal man gå til problemerne med anderledes velovervejede og seriøse metoder! Eller skal man? Leg er noget, man bør tage meget alvorligt.
Kulturhistorikeren Johan Huizinga argumenterede i sin bog Homo Ludens for, at legen er det, der først og fremmest kendetegner og former mennesket som menneske. At det er igennem legen (og kun igennem legen), at mennesket kan tilegne sig det komplicerede sproglige og symbolske univers, som man skal beherske for at begå sig som menneske i samfundet, iblandt andre mennesker.
Dyr leger også, men dyrenes leg er først og fremmest jagt- eller flugttræning. Fordi menneskenes liv er bundet op på symbolske former, så er deres samfundsmæssige ”overlevelse” bundet op på at kunne begå sig i samfundet, med al dets symbolik og alle dets roller. Legen tjener for mennesket således til at indlære, men også til at udvikle det samfundsmæssige symbolunivers.
Legens anatomi
Den franske antropolog Roger Caillois understregede, at legen indeholder to modsatrettede dimensioner, nemlig paideia, der udtrykker det element af frihed, der er i legen, og ludus, der udtrykker elementet af ”spilleregler” i legen. Legen er således spændt op mellem regler og improvisation.
Som vi alle ved, er det ikke sjovt at spille/lege med nogen, der ikke respekterer legens skrevne eller uskrevne regelsæt. På den anden side er leg, der ikke indeholder elementer af frihed og fortolkning, heller ikke særlig sjovt at være med til. Legen udvikler menneskets sans for at begå sig i det samfundsmæssige rum, der ligger mellem forpligtelsen og friheden. Caillois skelnede endvidere mellem forskellige kendetegn ved legen.
For det første er der agõn, elementet af konkurrence, som er genkendeligt fra alle spil, fra idræt, men også fra mimetiske, det vil sige efterlignende lege, som alle former for ”de gode mod de onde”-rollespil. For det andet elementet af tilfældighed, alea, som vi genfinder i alle former for terningespil og andre spil og lege, hvor tilfældigheden er medkonstituerende for selve legens idé.
For det tredje er der det allerede omtalte element af efterligning, af rollespil, mimicry. Her er det barnets (og den voksnes) evne til at forestille sig en anden identitet, en anden verden, der er i højsædet. Endelig er der elementet af svimmelhed, ilinx, følelsen af at (være lige ved at) tabe kontrollen med sig selv. Man kan betragte dette kendetegn i sin mest elementære form hos små børn, der snurrer rundt om sig selv for at opnå den kildrende fornemmelse af at miste balancen.
Leg modvægt til dogmatik
At leg og kreativitet, brug af og udfordring af regler, konkurrence og vindermentalitet er efterspurgt af erhvervsvirksomheder, er let at forstå. Og i det omfang, kommunale forvaltninger ligner erhvervsvirksomheder, så er det også let at overføre principperne om at fremme legen, kreativiteten og innovationen på såvel individuelt som organisationelt plan.
Konkurrencen (agõn), udnyttelsen af de chancer, der opstår (alea), og evnen til at sætte sig i andres sted (mimicry) er her vitale egenskaber i skabelsen af en dynamisk forvaltning. Men en offentlig forvaltning er ikke det samme som en virksomhed og varetager også alvorlige sociale problemer, så er der ikke grænser for legen? Bureaukratiet sikrer først og fremmest (eller skal i det mindste tjene til at sikre) en ensartet og retfærdig behandling af borgerne i forhold til gældende lov og ret.
Til det formål er der indført en lang række procedurer, der umiddelbart kunne se meget lidt legende ud. Imidlertid er det sådan, at hvis den kommunale forvaltning fuldstændig stivner i det bureaukratiske regelsæt, så træder bureaukratiets bagsidelogik umiddelbart i kraft og forbener i dogmatisk paragraf-rytteri.
Det kan udtrykkes så enkelt, som en af mine tidligere lærere gjorde det:
”Den første, der tænker selv, har tabt”. Bureaukratiet må, for at kunne fungere i et godt samspil med det samfund og de borgere, det skal tjene, bibeholde elementer af skøn, af usikkerhed, af mimesis, som vi her kan forstå som sagsbehandlerens evne til at sætte sig i borgerens sted. Og systemet må indeholde kanaler til befordring af de erfaringer, som opsamles, når man på denne skønsmæssige måde ”leger sagsbehandler”.
Kun på denne måde kan en kommunal forvaltning af ret strenge regler og paragraffer på en gang være et legende og et lærende system. Legen som bybrand er derfor langt fra en dårlig idé. Det er tværtimod en idé, der tager fat i noget af det mest grundlæggende menneskelige, og som tvinger os til at sige fra over for vores egen ”voksenagtighed” (som er det modsatte af, men lige så negativt, som barnagtighed) til fordel for den kreative, skabende barnlighed. Selvfølgelig uden at give køb på voksenheden, som jeg opfatter som evnen til at tage sit ansvar på sig, også når man tager chancer og/eller lider nederlag.
God fornøjelse til Odense Kommune med et godt bybrand. Og så var der lige ilinx – det med svimmelheden. Hertil er der jo kun at sige: Genopfør Odinstårnet, og få bygget en H.C. Andersen forlystelsespark. Så er der sørget for svimmelheden også.
Kolofon: Legen som by-brand, skrevet af Søren Askegaard.
Denne kronik blev bragt i Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 24 / 2009
Foredragsserie om Odenses byudvikling
Visioner for Odense – foredrag om byudviklingen i Odense gennem 150 år
Forsknings- og formidlingssamarbejdet MASKOT indbyder i samarbejde med Fyens Stiftstidende til fire offentlige foredrag i januar-februar 2010, der omhandler Odenses byudvikling og fremtidige visioner.
Kendskab til fortiden kan hjælpe os til at forstå nutidens og fremtidens muligheder. Derfor sætter tre forskere og en arkitekt i fire foredrag fokus på de værdier og visioner, der har været med til at skabe Odense.
Foredragsholderne giver deres bud på, hvordan forskellige måder at forstå, iscenesætte og markedsføre byen har været styrende for dens fortid og bidrager til dens fremtid.
Torsdag den 14. januar 2010
Cand. mag, ph.d.-stipendiat Jens Toftgaard:
”Shopping i city – forbruget i centrum siden 1870”
Torsdag den 21. januar 2010
Arkitekt Kristian Isager:
”Genopdagelsen af kulturmiljøets betydning – opgøret med efterkrigstidens bilorienterede byplanlægning”
Torsdag den 28. januar 2010
Cand. mag, ph.d.-stipendiat Hjørdis Havsteen Brandrup:
”Oplevelsesbyen Odense – eventkultur og branding”
Torsdag den 4. februar 2010
Institutleder, lektor Johs. Nørregaard Frandsen:
”Odense mellem traditionsby og vidensby”
De tre første foredrag finder sted i Bladhuset på Banegårdspladsen 1 i Odense, mens det sidste foredrag afholdes i Historiens Hus, Klosterbakken 2.
Alle foredrag begynder kl. 19.30
Billetbestilling m.m.
Der er gratis adgang til foredragene, men adgangskort skal bestilles på mailadressen historienshus@odense.dk og vil blive tilsendt umiddelbart efter bestillingen, så langt pladsen rækker.
Baggrund
Arrangørerne af foredragsrækken er forsknings- og formidlingssamarbejdet MASKOT, som består af de fire store videns- og kulturinstitutioner i Odense: Syddansk Universitet, Odense Bys Museer, Landsarkivet for Fyn og Stadsarkivet. MASKOT arbejder på at styrke forskning og formidling om Odense by, skabe større viden om byens kultur og historie, og visionen er at være med til at præge udviklingen i Odense.
For mere info, kontakt arkivchef Jørgen Thomsen, Stadsarkivet, Odense Kommune: tlf. 65 51 10 31 / jth@odense.dk
